Artikel om overgangsalder og arbejdsliv
Trods mangel på viden er forsker ikke i tvivl: ”Overgangsalderen har kæmpe betydning for arbejdslivet”
Undersøgelser fra udlandet viser at overgangsalderen påvirker arbejdslivet negativt og koster såvel individet som samfundet dyrt. Alligevel er overgangsalderen ikke et emne der er fokus på i Danmark.
Af Sofie Rosenfalck Johansen
Som en konsekvens af overgangsalderen har Charlotte Eriksen omlagt sit arbejdsliv. Foto: Sofie Rosenfalck Johansen
Charlotte Eriksen er 51 år og midt i et karriereskift. Bag sig har hun et mangeårigt arbejdsliv med lederstillinger, rejser og spændende opgaver. Der var derfor fuld gang i karrieren, da Charlotte i 2018 fik de første tegn på, at noget var under forandring.
”Jeg vidste ikke, hvad det var. Jeg tænkte bare, at jeg var mere træt og irritabel, end jeg plejede at være. Jeg havde ikke det samme overskud, og jeg havde svært ved at være den leder, jeg havde været tidligere,” siger Charlotte Eriksen.
Som tiden gik, tog symptomerne til. Hos lægen blev Charlotte testet for stress og depression, og corona ramte også hårdt. Alligevel fortsatte Charlotte med at arbejde.
”Jeg nåede til et punkt, hvor jeg højest kunne arbejde tre timer om dagen. Det har jeg aldrig prøvet før. Det har altid været 120 kilometer i timen. Pludselig kunne jeg næsten ikke hænge sammen,” siger Charlotte Eriksen.
Charlotte Eriksen er ikke alene om, at overgangsalderen påvirker arbejdslivet. Undersøgelser fra udlandet viser nemlig, at overgangsalderen i høj grad påvirker arbejdslivet – og desværre kun i en negativ retning. Men overgangsalderen er underbelyst i Danmark, og der mangler viden om, hvordan overgangsalderen påvirker arbejdslivet. Det er et problem – både for den enkelte kvinde og for samfundet.
Overgangsalderen påvirker negativt
En undersøgelse fra England (CIPD-studiet, 2023) viser, at overgangsalderen har en negativ effekt på arbejdslivet. For eksempel angiver over halvdelen af de adspurgte, at de i perioder ikke har kunne passe deres arbejde på grund af symptomer, mens næsten hver femte har overvejet at forlade deres job.
Et amerikansk studie (Mayo-studiet, 2023) peger i samme retning og estimerer samtidig, at overgangsalderen har store økonomiske konsekvenser for såvel individ om samfund. Ifølge studiet koster overgangsalderen i gennemsnit tre fraværsdage årligt, tab af produktivitet, tab af indkomst og udgifter til undersøgelser og behandlinger i sundhedsvæsenet. Tilsvarende konsekvenser af overgangsalderen er estimeret ud fra beregninger foretaget i en Canadisk analyse.
Der mangler danske undersøgelser
I Danmark er der ca. 424.000 kvinder i alderen 45-55 år, som er den periode, hvor de fleste har deres overgangsalder. Men selvom 80 procent ifølge Sundhedsstyrelsen får symptomer på overgangsalderen, er der ikke meget viden om, hvordan den faktisk påvirker de danske kvinder.
Ifølge Lasse Gliemann, som er lektor og forsker ved Københavns Universitet og som beskæftiger sig med overgangsalderen, er der brug for mere viden.
”Det er ret tydeligt, i hvert fald i udlandet, at overgangsalderen har en kæmpe betydning for arbejdslivet, både for individet og for samfundet. Der er derfor behov for, at vi får set på det i en dansk kontekst,” siger Lasse Gliemann.
Lasse Gliemann, lektor og forsker i overgangsalderen ved Institut for Idræt og ernæring på Københavns Universitet. Foto: Sofie Rosenfalck Johansen
Den politiske dagsorden
Det er ikke kun på forskningsområdet Danmark halter efter. Også politisk er flere af vores nabolande langt foran. I England, lancerede regeringen i 2022 den første kvindesundhedsstrategi. Strategien sætter fokus på, at overgangsalderen, ligesom mange andre kvindeproblematikker, er underbelyst.
Også i Sverige er overgangsalderen blevet et politisk emne. Den svenske regering mener, at der er behov for en bedre behandlings- og formidlingsindsats. Og i efteråret 2023 blev der stillet lovforslag om styrket og lige adgang til behandling samt om investering i forskning til den svenske Rigsdagen.
I Danmark er overgangsalderen endnu ikke et emne, som fylder på den politiske dagsorden. Camilla Fabricius (MF), som er socialordfører for Socialdemokratiet, har overgangsalderen som politisk mærkesag.
”Det er helt indiskutabelt, at vi mangler politisk fokus, både på overgangsalderen og på kvindeproblematikker i det hele taget,” siger Camilla Fabricius.
For at få gang i en meningsfuld debat er der efter Camilla Fabricius mening brug for meget mere viden og oplysning om overgangsalderen. I april 2024 blev den første eksperthøring om overgangsalderen afholdt i Folketinget. Et initiativ der ifølge Camilla Fabricius forhåbentligt kan være med til at sætte turbo på den politiske proces.
Tiltag på arbejdspladserne har stor betydning
Når 51-årige Charlotte Eriksen i dag tænker tilbage på tiden med de mange symptomer og dårlig trivsel, er hun ikke i tvivl om, hvad der gjorde, at hun kunne blive i sin stilling, så længe som hun gjorde.
”Jeg havde en super god chef, som jeg kunne være ærlig overfor og som var meget støttende. Med andre chefer var jeg ikke blevet. Så han har betydet rigtig meget for min fastholdelse,” fortæller Charlotte Eriksen.
Den engelske CIPD-undersøgelse bekræfter, at støtte fra arbejdspladsen har stor betydning for, hvor meget overgangsalderen belaster arbejdsmæssigt. I England implementerer flere og flere arbejdspladser derfor tiltag målrettet overgangsalderen. Det gælder blandt andet det britiske sundhedsvæsen (NHS), som har mere end en million ansatte, hvoraf langt de fleste er kvinder. Konkret har NHS udarbejdet en vejledning som, ud over at oplyse ledere og medarbejdere om overgangsalderen, også anbefaler overgangsalder-venlige tiltag som for eksempel fleksible arbejdstider, gode badeforhold og koldt vand i hanerne.
Kilde: NHS. Grafik: Sofie Rosenfalck Johansen
Også i Sverige er der begyndt at ske noget. På baggrund af regeringens vurdering af, at der er behov for bedre behandling og formidling, er der iværksat tiltag, som etablering af menopauseklinikker, støttetiltag i virksomheder og kommuner og nye kurser om overgangsalderen på Lund Universitet.
I Danmark er der ikke det store fokus på overgangsalderen ude på de danske arbejdspladser. Pernille Erichsen er underdirektør i Dansk Industri og repræsenterer dermed mere end 20.000 private virksomheder.
”Overgangsalderen er noget, man ikke rigtig forholder sig til i Danmark” siger Pernille Erichsen.
Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at virksomhederne ikke er interesserede i at tage de nødvendige hensyn. Faktisk ser Pernille Erichsen, at mange af de private virksomheder, som hun er i kontakt med, allerede er opmærksomme på inklusion og fleksibilitet.
Næste skridt
Overgangsalderen fylder måske ikke så meget i Danmark, men noget tyder på at der er vilje til forandring. Pernille Erichsen tror på, at ledelsen spiller en afgørende rolle.
”Ledelsen skal være opmærksom på forskellige faser, herunder overgangsalderen, men også andre faser eller livskriser. Det kunne være en skilsmisse eller børn med skolevægring - ting der faktisk påvirker os i arbejdslivet. Det tror jeg er den rigtige vej frem,” siger Pernille Eriksen.
Med eksperthøringen i april er de første politiske initiativer til at få overgangsalderen på den politiske dagsorden taget. Camilla Fabricius er da heller ikke i tvivl om, hvorfor det er et vigtigt emne.
”Når det nu tyder på, at kvinder som går i overgangsalder trives dårligere, har flere sygedage og går tidligere på pension, så er det et generelt samfundsproblem. Det er derfor helt åbenlyst noget, vi skal gøre noget ved som samfund, fordi det er en strukturel ulighed,” siger Camilla Fabricius.
Ifølge forsker i overgangsalder Lasse Gliemann er det afgørende, at der nu bliver skabt et vidensgrundlag, og han har et konkret forslag til, hvad de næste skridt bør være.
”Jeg synes, vi skal lave et nationalt center, som står for at samle eksisterende viden og skabe ny viden. Og som står for at formidle viden på de rigtige niveauer igennem de rigtige kanaler,” siger Lasse Gliemann.
Der er faldgruber
Underdirektør i Dansk Industri Pernille Erichsen mener, at det er vigtigt, at debatten handler om inklusion og diversitet på et generelt plan frem for ensidigt at fokusere på overgangsalderen.
”Vi vil helst ikke have, at det skal være kvinderne, der har et problem. Jeg synes, det er en faldgrube, fordi vi allerede har et ret skævt, kønsopdelt arbejdsmarked, særligt når vi snakker ledelse. Alle kan have forskellige problemer igennem deres liv. Det skal vi hellere snakke om,” siger Pernille Erichsen.
Også Lasse Gliemann kan se, at der kan være faldgruber.
”Med forskningsbrillen på vil jeg sige, at vi skal virkelig passe på, at vi ikke forpasser muligheden for at skabe forandringer ved at lave initiativer, som ikke er evidensbaserede. Og lige nu har vi ikke evidens for, hvordan man skal håndtere det her på arbejdspladserne,” siger Lasse Gliemann.
Tid til forandring
For 51-årige Charlotte Eriksen kom overgangsalderen til at få stor betydning. Både hvad angår karriere og økonomi. I 2022 sagde hun sit faste job som leder op.
”Efterhånden fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne arbejde mere. Så jeg stoppede for omkring to år siden, og det var en lettelse,” fortæller Charlotte Eriksen.
Men selvom Charlotte befandt sig i en økonomisk heldig situation, og derfor havde mulighed for at træde ud af arbejdsmarkedet, var dét med pludselig at være uden fast job og indtægt noget der krævede tilvænning.
”Dengang virkede det som en selvfølge, at jeg skulle jeg stoppe med at arbejde. Nu tænker jeg `hold da op`. Jeg gik jo fra en økonomisk sikkerhed, til pludselig selv at skulle finde min indtægt,” siger Charlotte.
I dag har Charlotte Eriksen uddannet sig til coach og startet op som selvstændig. Nu skal arbejdslivet være mere fleksibelt og meningsfuldt.
”Min niche som coach og det jeg brænder for, det er at hjælpe kvinder. Kvinder der, som jeg, er midt i deres karriere, og som har brug for, at der sker et eller andet,” siger Charlotte Eriksen.
