Flowchart: Hormonbehandling
Der findes forskellige muligheder når det kommer til den hormonelle behandling af symptomer associeret til overgangsalderen.
Følgende skal overvejes inden opstart:
Er symptomerne associeret til overgangsalderen?
Er der tale om lokale eller systemiske symptomer? Lokale symptomer er symptomer i skeden (fx vaginal tørhed eller smerter ved samleje), mens systemiske symptomer er symptomer i hele kroppen (fx hede/svedeture).
Er der kontraindikationer - dvs. er der noget der taler imod hormonbehandling? Der skal især tages stilling til om kvinden er i øget risiko for blodpropper eller brystkræft.
Overordnede hormonbehandlingsformer:
Lokal behandling i skeden. Til kvinder med lokale symptomer. Behandling med østrogen i form af hormon-tabletter eller -ring som placeres i skeden
Systemisk kombinationsbehandling. Til kvinder med systemiske symptomer der fortsat har deres livmoder. Behandling med østrogen og progesteron i form af creme, plaster eller tablet.
Systemisk enkeltstofbehandling med østrogen. Til kvinder med systemiske symptomer, som har fået fjernet deres livmoder. Behandling med østrogen i form af creme, plaster eller tablet.