Artikel om symptomer og behandling

Overgangsalderen kan være svær at blive klog på – og det er der flere grunde til

Maria West Hage er en af de kvinder, som har haft følelsen af at navigere i blinde gennem det uklare ocean af symptomer og behandlingsmuligheder, som overgangsalderen ofte byder på. Ifølge ekspert mangler der både viden og nuancer.

Af Sofie Rosenfalck Johansen

Maria Westh Hage på sin arbejdsplads, hvor hun arbejder som scenekunstproducent. Foto: Sofie Rosenfalck Johansen

Dårlig nattesøvn, svedeture og hjertebanken - det er bare nogle af de symptomer, 46-årige Maria Westh Hage har måttet leve med de seneste år. I lang tid vidste Maria ikke, hvad de mange symptomer skyldtes.

”Det påvirkede mit liv vildt meget. Jeg fik flere og flere symptomer. Især mine led gjorde virkelig ondt. Og jeg var så træt. Jeg kan huske fornemmelsen af at komme på arbejde og føle, at min hjerne ikke fungerede. Jeg troede simpelthen at jeg led af stress,” fortæller Maria.

Maria Westh Hage er langt fra ene om at få symptomer i overgangsalderen. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det faktisk kun én ud af fem, som går symptomfri gennem perioden.

”De symptomer kvinderne får, kan være meget varierende. De hyppigste og mest kendte er hede-, svedeture og blødningsforstyrrelser. Men så er der også en bred vifte af symptomer, som ikke så mange kender. Og det er også nogle af de symptomer man kan komme i tvivl om – skyldes de menopausen, eller skyldes de noget andet,” siger Annemette Lykkebo, der er speciallæge i gynækologi og obstetrik og cheflæge på gynækologisk afdeling på Odense Universitetshospital

Noget tyder på, at det kan være svært at blive klog på sin egen overgangsalder. Der er ikke dansk forskning på området, men en engelsk undersøgelse (BUPA, 2021) peger på, at hverken kvinderne selv eller deres læger ved nok. I arbejdet med denne artikel valgte vi at lade de danske kvinder komme til orde. I en facebookgruppe spurgte vi kvinderne, hvad de gerne vil vide mere om, og hvad de har brug for i forhold til formidlingen. Resultatet var klart: Der er brug for, at overgangsalderen tages mere seriøst, at der kommer et mere nuanceret billede af symptomer og behandlingsmuligheder, og at der kommer mere viden - også blandt lægerne. 

Også for Maria Westh Hage var det svært at blive klog på klog på sin egen overgangsalder. I sin søgen har hun været omkring læger, sundhedsinformation og sociale medier. 

”Når jeg tænker tilbage, tænker jeg `Gud, hvor har jeg fået dårlig vejledning`. Ingen hjælp, kun modstand. Det føltes mest som vildledning. Og så er det jo ikke mærkeligt, at folk begiver sig ud i afkroge af internettet,” siger Maria.

Alle ved for lidt

Det kommer ikke bag på Annemette Lykkebo, at kvinder i overgangsalderen oplever, at det kan være svært at blive klog på overgangsalderen.

”Baseret på udsagn fra patienter og kollegaer ved vi, at rigtig mange kvinder er blevet mødt af sundhedsfaglige, der har været lidt uforstående eller direkte afvisende, når de selv har foreslået, at noget kunne være et symptom på overgangsalder” siger Annemette Lykkebo. 

Dette stemmer overens med fund fra den engelske undersøgelse, hvor en tredjedel af kvinderne, angav at deres læge, udover at mangle viden om overgangsalderen, heller formåede at hjælpe tilstrækkeligt. Der findes ingen danske undersøger som belyser problemstillingen. Vi valgte derfor at lave en lille temperaturmåling på påstanden ved endnu engang at henvende os til kvinderne i facebookgruppen - denne gang for at spørge, om billedet med at blive mødt af modstand og manglende viden er genkendeligt. Og det er det – ud af de knap 200 svar, angiver næsten fire ud af fem, at de genkender billedet. 

Forklaringen på modstanden kommer ifølge Annemette Lykkebo et sted fra.

”Jeg kan egentlig godt forstå, at det kan være svært for de sundhedsfaglige. For bare 20 år siden havde man en anden opfattelse af, hvad overgangsalderen var og stillede spørgsmålstegn ved, om den overhovedet fandtes. Man tilskrev faktisk tidligere nogle af symptomerne hysteri,” siger Annemette Lykkebo.

Annemette Lykkebo, speciallæge i gynækologi og obstetrik og cheflæge på Odense Universitetssygehus. Foto: Sofie Rosenfalck Johansen

Selvom der er kommet mere viden, og overgangsalderen i dag er en anerkendt tilstand, mangler der fortsat helt basal viden. 

”Der er fortsat ting vi ikke rigtig ved. Mange kvinder har selv fornemmelsen af, at forskellige symptomer hører til overgangsalderen, men vi mangler viden,” siger Annemette Lykkebo.

Diagnosen kan være svær

Efter i en periode at have døjet med symptomer, var det i 2018 en forsinket menstruation, der fik Maria Westh Hage til at opsøge sin læge. Maria troede, at hun måske var gravid, men en blodprøve gav et andet svar. 

”`Du er jo i overgangsalder` sagde min læge. Jeg blev chokeret. Det var overhovedet ikke faldet mig ind, at det kunne være det,” fortæller Maria.

Maria Westh Hage var altså kun i starten af 40’erne, da hun fik stillet diagnosen, og hendes overgangsalder startede derfor tidligere end de flestes. 

Ifølge Sundhedsstyrelsen er det gennemsnitlige tidspunkt for sidste menstruation, også kaldet menopausen, 52 år. Men overgangsalderen handler ikke kun om sidste menstruation. Med til overgangsalderen hører også perimenopausen, som er tiden op til og indtil et år efter sidste menstruation. I perimenopausen vil der være svingende hormonniveauer og derfor også varierende symptomer. Det kan derfor være svært at vide, om man er i overgangsalder eller ej.

”Overgangsalderen er en diagnose, der stilles ud fra de symptomer, kvinden har. Blodprøver kan normalt ikke bruges til at diagnosticere, fordi der lige omkring perimenopausen ikke er nogen som helst regelmæssighed i hormonniveauerne,” siger Annemette Lykkebo.

Dog er der ifølge Annemette Lykkebo en enkelt undtagelse til den regel, og det er, når der er tale om kvinder, der går tidligt i overgangsalderen. I de tilfælde tager man en blodprøve og diagnosticerer ud fra den. 

En rejse gennem behandlingsmuligheder

I tiden efter diagnosen havde Maria Westh Hage mange overvejelser om behandling. Hun husker, at hun tidligt i forløbet talte med sin læge om hormonbehandling.

”Min læge forklarede, at hormonbehandling øger risikoen for blodpropper og brystkræft, og at det derfor ikke er noget, man anbefaler, medmindre man er meget generet af symptomer,” fortæller Maria.

Risikoen for alvorlige bivirkninger fik Maria til at afstå hormonbehandling. I stedet prøvede hun sig frem med naturlige tilskud og behandlinger. 

”Jeg drak rødkløver og mælkebøtteekstrakt, spiste vitaminpiller, fik akupunktur, gik til massage og alt sådan noget. Alligevel følte jeg mig som en 90-årig,” fortæller Maria Westh Hage

Efterhånden påvirkede de mange symptomer ikke kun Maria selv, men også hendes familie og ægteskab. Så da Maria for tre år siden stoppede med at menstruere, og oplevede at symptomerne fortsatte, valgte hun at søge andre behandlingsveje.

Frygten kommer et sted fra

At undlade behandling på grund af frygt for bivirkninger er ikke usædvanlig. Frygten skyldes især det såkaldte WHI-studie fra 2002, som viste markant øget forekomst af bl.a. brystkræft og blodpropper hos kvinder i hormonbehandling.

”Den viden gik hurtigt verden rundt, og det gjorde, at antallet af kvinder i hormonbehandling styrtdykkede, fordi det jo vakte en voldsom bekymring”, forklarer Annemette Lykkebo.

Nyere studier har efterfølgende tilbagevist, de skræmmende fund fra WHI-studiet. Hormonbehandling er derfor fortsat en del af den danske behandlingsstrategi, som i øvrigt bygger på den internationalt anerkendte NICE-guideline.  

Men på trods af den nye viden er der fortsat langt færre kvinder, der behandles med hormoner nu end tidligere - hver fjerde i dag, mod hver anden i 1990’erne.

”Bad news is good news - dårlige nyheder virker sensationelt og spredes hurtigt. Good news is no news – altså de gode nyheder har bare ikke samme nyhedsværdi. Det er en del af forklaringen,” siger Annemette Lykkebo og understreger samtidig, at det ikke er alle, der skal behandles med hormoner.

Hormonbehandling - der er brug for nuancer

Mange frygter stadig risikoen for brystkræft. Men den risiko skal ifølge Sundhedsstyrelsen ses i et samlet billede, hvor også alder, dosis og livsstil spiller en rolle.

”Der er en øget risiko for brystkræft, når man får hormonbehandling. Specielt ved langvarig behandling. Men det er en lille risiko og der er brug for nuancer,” siger Annemette Lykkebo.  

Særligt vigtigt mener Annemette Lykkebo, at det er at få talt om fordele og ulemper ved hormonbehandlingen. De kvinder som, ifølge den internationale NICE-guideline og dermed også ifølge de danske retningslinjer, har en øget risiko for brystkræft og blodpropper, skal frasorteres. De øvrige skal have mulighed for at træffe et valg på oplyst grundlag. 

”Jeg synes, at det enormt synd for de kvinder, der undlader at tage hormonbehandling af frygt. For nogle kvinder ændrer hormonbehandlingen deres liv radikalt, fordi de får langt bedre livskvalitet.”

Efter mange overvejelser er Maria Westh Hage i dag i behandling med hormoner og føler sig endelig nogenlunde i balance.

”Da jeg startede i hormonbehandling, havde jeg egentlig ret meget modstand på det. Jeg havde jo læst, at østradiol er noget af det værste man kan byde sin krop.”

Maria er ikke i tvivl om, at den manglende oplysning om overgangsalderen bærer en del af ansvaret for, at det er så svært finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert.

”Kvinderne ender med at gå på internettet hvor folk siger alt muligt mærkeligt og helt forkert. Det flyver bare rundt med sære informationer og selvoptimeringsråd”, siger Maria Westh Hage.